For ca. 2 år siden begyndte valgkampen til kommunevalget. Byrådet havde netop vedtaget en skattestigning for at få enderne til at nå sammen i budgettet. Det er en vanskelig øvelse, og det daværende byråd mente, at skatten var den eneste mulighed. Der kunne ikke spares ”en eneste krone” på budgettet. Det var en holdning, som man havde praktiseret siden kommunesammenlægningen, og derfor var kassebeholdningen brugt, fællesantennen solgt, bygninger realiseret, og nu var der kun denne en mulighed tilbage. Hvis nogen mente at der kunne spares, så blev de straks belært om hvor lavt et serviceniveau der var i Guldborgsund kommune.
Da vi overtog ansvaret 1. januar, stod vi med et budget, der ikke på nogen måde kunne hænge sammen. Man havde godt nok hævet skatten, men man havde ikke indregnet de ca. 60 mio. der skulle afleveres til staten. De skulle finansieres af kassebeholdningen, men den var under stort pres, og der var en kultur i udvalgene med ikke at overholde rammerne, så man kunne forvente store tillægsbevillinger.
Vi planlagde og gennemførte en besparelse på 125 mio. kroner for at bringe budgettet og kassen i balance, og derudover besluttede vi en besparelse på 30. mio. efter den første budgetopfølgning, da budgettet skred med 60 mio. Det var et surt, men nødvendigt arbejde, og vi fik lov til at udføre det alene. Dog var alle partier med i den sidste besparelse på de 30 mio. Men det kunne lade sig gøre, og vi fik de enkelte udvalgs budgetter ned på et niveau, der passer til vores indtægter.
Den næste øvelse går på at holde fast. At få alle til at acceptere og forstå, at hvert udvalg har et budget der skal overholdes, så vi stopper væksten i kommunens udgifter. Det er også hårdt arbejde. Og det er ikke mindst rettet mod kommunens ledelse. Men faste budgetrammer er det bedste værn mod simple og tilfældige spareforslag, der på mange måder ødelægger vores service overfor borgerne. Det giver tryghed for borgerne, og frihed til politikerne til at tænke optimalt om opgaveløsning og udvikling. Men det stiller også store krav til politikerne og udvalgene. For der skal hele tiden optimeres og tænkes nyt. Der skal prioriteres til og fra, og der skal tænkes strategisk. Men gør vi det, og holder vi fast, så har vi også muligheden for at bestemme udviklingen i kommunen, i stedet for at udføre brandslukning hele tiden.
I år får vi en rolig og velovervejet budgetlægning på et fornuftigt niveau. Skatte vil ikke stige, og vi skal ikke ud i nogen sparerunde. Vi udfører det mest nødvendige, fylder lidt i kassen, og vi opfylder en hel del ønsker. Vi har prioriteret til og fra, og så skal vi bare holde fast.
Flemming Jantzen
Oversvømmelser
I løbet af sommeren er der vel ingen af os, der har kunnet huske, at der tidligere er kommet så meget regn i løbet af en sommer og nu viser det sig også, at det på Lolland-Falster, har været den vådeste sommer nogensinde og den 2. vådeste sommer i Danmark siden man startede med at registrer i løbet
1800 tallet.
Den våde sommer har selvfølgelig givet nogle katastrofale følger i form af oversvømmelser af sommerhuse og landbrugsjord. Sommerhusejerne risikerer nu, at de ikke kan forsikre deres huse længere, hvilket vil have nogle alvorlige økonomiske konsekvenser for dem, der bor på udsatte områder både i forhold til erstatning, men også salg.
For landbruget kan det vise sig at være katastrofalt, da det er hele deres ²levebrød² landmændene risikerer. Med de beløb der er nævnt på omkring 100 mill. for LollandFalster er det jo noget, der virkelig vil kunne mærkes for den enkelte landmand og nogen er meget mere udsatte end andre. Men det går jo ikke kun udover landbruget, for det rammer jo os alle sammen. Håndværker, maskinhandleren osv.,osv.
Det er blevet meget tydeligere over de seneste måneder, hvorfor vores forfædre for 100-150 år siden gravede vandløb og hvorfor de er nødvendige.
Det må vel efterhånden være klart for enhver, at de gravede vandløbs primære opgave er at afvande landområderne, hvilket også er blevet tilkendegivet fra Venstres byrådsgruppe og Henrik Høegh
Jens Erik Boesens udmeldelse af Venstre
Som de fleste nok bemærkede, bragte Folketidende den 22. august 2011 en artikel, hvoraf det fremgik at Jens Erik Boesen ikke længere ønskede, at være medlem af Venstre. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er trist, når et fagligt dygtigt medlem af Venstre vælger at forlade Venstre.
Men jeg må så også sige, at hvis man er med i en gruppe skal man også kunne samarbejde med de øvrige medlemmer og optræde loyalt overfor hinanden.
Folketidendes leder den 24. august 2011
På baggrund af Jens Eriks Boesens udmeldelse rettede Folketidendes
chefredaktør Søren Knudsen, i sin leder d. 24. august 2011 kritik af
Flemming Jantzens ledelsesstil som værende "kras og hvor alle skal rette ind
og der er kæft trit og retning".
Som deltager i byrådsgruppens gruppemøder er det bestemt ikke en kritik jeg
kan genkende. Jeg oplever en gruppe med god harmoni og godt humør, der tager
nogle gode diskussioner, som giver plads til forskelligheder og til at have
forskellige holdninger, men som også bliver enige om en fælles holdning, når
det er nødvendigt.
Flemming Jantzen er selvfølgelig en stor del af det, han skaber rammerne
for, at det kan være sådan, ved at give plads, være lyttende, kommer med
indspark og uddelegerer ansvar.
Søren Knudsens leder fik flere af Venstres byrådsmedlemmer til at skrive til
ham og udtrykke deres utilfredshed med lederen i Folketidende.
Søren Knudsen har bl.a. svaret følgende:
Det er klart, at der er tale om et "generationsspørgsmål" her, og at der bag
Trabergs og Boesens afgang uden tvivl ligger en kulturforskel fra deres tid
som lokalpolitikere i de gamle kommuner til at være politiker i den store
kommuner.
Den aktuelle sag er overstået nu og vi har ikke umiddelbart nogen plan om
at lave yderligere om sagen. I hvert fald ikke på denne side af
folketingsvalget.
Med disse ord vil jeg slutte med ønsket om et rigtig godt valg til Venstre.
Bo von Würden
Læs her om...